Bybussernes færdsel bliver omlagt mellem klokken 16 og 23. De gule gader er spærret for trafik, og der vil samtidig være parkeringsforbud i en række gader inden for dette område.
Bybussernes færdsel bliver omlagt mellem klokken 16 og 23. De gule gader er spærret for trafik, og der vil samtidig være parkeringsforbud i en række gader inden for dette område.
Illustration fra Aarhus Kommune
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vil undgå trafikalt kaos til åbningsshow: Store dele af centrum bliver spærret for al trafik

Et større koordineringsarbejde skal affværge kaos, når op mod 60.000 mennesker skal til kulturhovedstadsårets åbning

Når mange mennesker samles, så er der altid en fare for, at det hele ender i ét stort kaos - ikke mindst trafikalt.

I disse dage har nogle af byens vigtigste instanser lagt hovedet i blød for at finde ud af, hvordan man bedst muligt får afviklet den store åbningsceremoni, der lørdag den 21. januar skal skyde kulturhovedstadsåret i gang.

Ceremonien bliver kaldt den største kulturbegivenhed i Danmark i nyere tid, og folkene bag forventer, at op mod 60.000 mennesker er samlet i midtbyen for at se dronning Margrethe sætte gang i festlighederne.

"Vi snakker både med politiet og folkene bag kulturhovedstadsåret om, hvordan vi bedst får afviklet dette store arrangement. Vi har et møde lige efter nytår, hvor vi skal snakke om parkeringsforholdene," siger Kim Gulvad Svendsen, chef for Drift og Myndighed i Center for Byens Anvendelse, til Lokalavisen Aarhus.

For én af de største udfordringer bliver trafikken, og derfor har kommunen netop udsendt et brev til borgerne i midtbyen, hvor det meddeles, at store dele af midtbyen af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager bliver spærret for al trafik mellem klokken 16 og 23 på dagen.

"Afspærringen vil få betydning for beboere, forretning og virksomheder (...), og vi appellerer til jeres forståelse og tålmodighed og beklager på forhånd de ulemper, dette vil føre med sig," skriver kommunen i brevet, hvor det i illustrationer (som du også kan se her på siden) angives, hvilke områder, der vil være afspærret.

Spærringen af midtbyen vil utvivlsomt skabe et stort parkeringsbehov andre steder i byen, når de mange tusinde mennesker skal til og fra showet.

For at sikre, at hele Aarhus ikke blive ét enormt trafikalt kaos på dagen, lægger arbejdsgruppen, som planlægger afviklingen, sig i næste uge fast på detaljerne, og derefter vil der drypvist blive sendt information ud til borgerne. 

"Vi skal finde ud af, hvor vi regner med, at folk kommer fra, om vi skal finde parkeringsarealer i kanten af byen, og hvordan folk eventuelt skal fragtes til og fra showet med busser. Det er alt sammen noget, vi skal have kigget på," siger Kim Gulvad Svendsen, som forventer, at kun eksisterende parkeringspladser bliver taget i brug på den ene eller anden måde.

"Vi vil nødigt have, at folk skal til at køre i smadder på en mudret mark, så vi har fokus på at få lavet en løsning, hvor vi bruger de faste parkeringspladser, der er i og omkring byen," siger han og fortsætter:

"Der er rigtig mange ting, der skal tages højde for i afviklingen af sådan et arrangement, så folk får en god oplevelse. Det værste vil være, hvis folk kommer til at sidde fast i en kø, og at det er det eneste, de kommer til at huske showet for."

Det er især området syd for Aarhus å, der bliver berørt af åbningsceremonien. Skal du bruge bilen mellem klokken 16 og 23 den 21. januar, anbefaler kommunen, at du parkerer i et af disse områder.
Det er især området syd for Aarhus å, der bliver berørt af åbningsceremonien. Skal du bruge bilen mellem klokken 16 og 23 den 21. januar, anbefaler kommunen, at du parkerer i et af disse områder.
Publiceret: 30. December 2016 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Midt
Seneste
Lokalavisen Aarhus Midt
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Midt
112