“At sidde oppe i moreltræet og spise alt for mange solmodne moreller.” Mand, 42 år.
“At sidde oppe i moreltræet og spise alt for mange solmodne moreller.” Mand, 42 år.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vi længes efter barndommen

Pres og ansvar får os til at ønske os tilbage til barndommen. “Vi drives af en drøm om frigørelse,” forklarer sociolog

Af Maren Urban Swart og Niels Philip Kjeldsen
npk@sondagsavisen.dk

Dine forældre står på hælene for at opfylde dine behov, dagene går med leg og latter, og du har meget få bekymringer – andet end måske lige at tænke over, hvornår du kan lokke mor og far til at give en vaffelis, en pose slik eller en tur i Tivoli.

Barndommen repræsenterer en god tid for langt de fleste, og det betyder også, at knap hver anden voksne dansker med jævne mellemrum længes efter at være barn igen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

“Det er en længsel efter at se livet gennem de øjne, vi havde som børn. Et univers, hvor der ikke er forventninger eller krav, og opstod der en bekymring, så blev den løst af andre. Det er en verden, hvor man var fri, og hvor man kunne glemme sig selv i leg,” forklarer Margrethe Bruun Hansen, der er børnepsykolog og ekspert i familieliv.

Drømmer om frigørelse

Og det er netop, når bekymringerne melder sig, at de fleste drømmer sig tilbage til barndommen. Af undersøgelsen fremgår det, at det oftest er i forbindelse med sure pligter, økonomiske udfordringer, travlhed eller svære beslutninger, vi drømmer om at være børn igen.

“Vi lever jo i et samfund, hvor man hele tiden bliver målt og vejet, og hvor man skal tilpasse og optimere sig hele tiden. Der repræsenterer barndommen en tidslomme, hvor man var frigjort fra de her ting, og hvor man kunne agere uden bagtanker og strategi,” siger Johannes Andersen, sociolog på Aalborg Universitet, og uddyber:

“I situationer med stort pres og uforudsigelighed tænker mange måske: 'Gid jeg var barn igen'. I det øjeblik drives det af en drøm om frigørelse fra alle de ting, man skal leve op til som voksen.”

Og det er især de yngste voksne, der får de tanker. Selvom det oftest er teenagere, der har svært ved at vente på, at de bliver voksne, er det i langt større grad de nyligt udklækkede voksne, der drømmer sig tilbage til forældrenes kødgryder og barndommens tryghed.

“En vinterdag i Knuthenborg Safaripark, hvor jeg blev trukket efter en bil på en slæde.” Mand, 53 år.
“En vinterdag i Knuthenborg Safaripark, hvor jeg blev trukket efter en bil på en slæde.” Mand, 53 år.

Hjem til mor og far

Tre ud af fire mellem 18 og 34 år længes ofte efter barndommen – det samme gælder kun for 27 procent af dem over 55.

Margrethe Brun Hansen peger på, at de yngste voksnes længsel ofte har helt lavpraktisk karakter.

“Når de kommer hjem fra en fed hockeykamp, er der ikke mad på bordet, og der ligger en rykker fra folkeregistret, fordi de ikke har meldt flytning. Pludselig bliver de konfronteret med, at de er blevet ansvarlige for nogle ting, som ikke falder dem naturligt, og så glæder de sig altså til at komme hjem til forældrene på weekend og tilbage til barndommens land,” forklarer hun.

Blandt voksne over 55 handler længslen ofte om afsavn.

“De ældre har lært at håndtere ansvar, så for dem handler det måske mere om at savne at kunne snakke med deres forældre og give dem et kram. Det er lige så meget en længsel efter de relationer, som det er en længsel efter at være barn igen,” siger Margrethe Brun Hansen.

“Altid at give Premier-plasticbjørnen et knus, når jeg var med mine forældre ved bageren.” Kvinde, 38 år.
“Altid at give Premier-plasticbjørnen et knus, når jeg var med mine forældre ved bageren.” Kvinde, 38 år.
“Da jeg sammen med min far cyklede på to hjul for første gang.” Kvinde, 50 år.
“Da jeg sammen med min far cyklede på to hjul for første gang.” Kvinde, 50 år.
Publiceret: 12. August 2017 09:00
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Midt
Seneste
Lokalavisen Aarhus Midt
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Midt
112