Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Værd at vide, når du er ny i Aarhus

Hvert halvår valfarter unge fra hele landet til Danmarks største studieby for at få noget viden banket ind i øvre dæk. Mange har sikkert allerede stiftet bekendtskab med Aarhus og har som det første fået at vide, at det er et sandt helvede at finde et sted at bo, der ikke koster en bondegård.

Men her er nogle lidt mere lavpraktiske informationer, der kan være nyttige for dig, der er ny-aarhusianer.

• Hvis du ikke på et eller andet tidspunkt har fået taget et profilbillede til Facebook, hvor du står i et farvet lys i regnbuen på toppen af Aros, så har du aldrig været i Aarhus.

• Her i byen går man ikke ind i busserne ved den forreste indgang, som man gør i alle andre byer. Ingen ved rigtig hvorfor, men sådan er det. Faktisk har man siden 2012 gerne måttet gå ind forfra, men ingen gør det, og du ødelægger flowet, hvis du begynder på det.

• Når du skal ned i din lokale brugs for at købe ind til dagen og vejen, så skal du ikke handle ind. Du skal 'ned og Hanne Lind'. Sådan er det bare.

• Hvorfor har aarhusianere buler i nakken? Fordi de altid får toiletbrættet i baghovedet, når de drikker vand. Ja, det er en joke. En såkaldt Aarhus-historie, og de var sjove i det sidste årtusinde. Aarhusianerne er verdensmestre i weltschmerz, og de har et lille mindreværdskompleks i forhold til København og på grund af AGF's mange magre år, så lad være med at gøre for meget grin med dem. Molbo-historier er dog stadig sjove.

• Nu vi er ved AGF, så gør du klogt i at blive fan med det samme. Kan du ikke få dig selv til det, så lad i det mindste være med at drille en aarhusianer med AGF. At det er et elevatorhold og en gymnastikforening, skal du holde for dig selv. De lokale elsker 'De Hvii'e', som Superliga-holdet kaldes, på godt og ondt, og de husker stadig mesterskabsåret '86, som var det i går. Også selvom de ikke var født på det tidspunkt. Til gengæld må du gerne svine hjemmebanen, Ceres Park. De fleste fans sukker efter et nyt stadion og hader løbebanen.

• Randers kan vi ikke lide.

• Aarhus er en cykelby, men vi bander og svovler, hver gang vi skal stige på jernhesten, for byen er fandeme mere kuperet end en kongeetape i Tour de France. Husk det, hvis du bor i vest eller nord og skal hjem fra en bytur. Det er hård kost at komme op ad Langelandsgade, Ny Munkegade eller Randersvej i en ti-hestes brandert. Det er i det hele taget hård kost at tage de strækninger, så hold dig fra dem.

• Ringgaden, som udtales 'Rænggaien', opdeler midtbyen og resten Aarhus. Ringgaden (inderst) og Ringvejen (yderst) er de fikspunkter, du skal guide dig efter, når du skal lære byens infrastruktur at kende. Har du samtidig styr på de store indfaldsveje som Skanderborgvej, Silkeborgvej, Viborgvej og Randersvej, så er du godt på vej.

• Når du kan slippe afsted med det uden at lyde, som om du har tabt tungen, så bruger du bløde d'er, og når du frygter at dumpe en eksamen, så ser det 'såårt uj'. Desuden har du at holde mund og høre efter, når nogen siger 'Prå-li-å-hør-hær-ik'gå'.

• Aarhusianere elsker et godt tilbud, men gratis er endnu bedre. På Reuse ved Godsbanen kan du kvit og frit få folks aflagte møbler og inventar. Er du til den slags, skal du også melde dig ind i Facebook-gruppen 'Storskrald i Aarhus kan du finde her!', som 44.000 andre har. Her gør folk opmærksom på, hvis de sætter genbrugsguld ud på vejen, men du skal være hurtig!

• Lad være med at drikke øl på caféerne ved åen. Her er landets højeste ølpriser. Kun Nyhavn i København kan komme i nærheden af så opskruede priser. På Kurt's Mor (det er et værtshus) og i Skolegade får du langt flere procenter for SU'en.

• Det kan godt være, du er glad for det dancehall-helvede, P3 er blevet til, men du vover at sætte den slags på jukeboxen. Her i byen hører vi Thomas Helmig, Bamses Venner og Gnags. Til nøds L.O.C, hvis du absolut skal være lidt moderne.

• Om du kan lide det eller ej, så er en bytur ikke fuldendt, før du har bundet et Aarhus-sæt. Det består af en Ceres Top og en Arnbitter, og beverdingerne serverer det ofte billigt. Aarhusianerne sværger til det, fordi det er lokalt. Eller… det er det så ikke mere, for nu bliver Ceres Top brygget i Odense, og Arnbitter-produktionen har et eller andet københavner-firma overtaget. Men det er stadig lokalretten på bodega-menukortet.

• Når du skal have lidt godt til ganen hos bageren, så bestiller du ikke en te-birkes. Det Det hedder en københavner-birkes. Længere er den ikke.

 

Publiceret: 11. Marts 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Midt
Seneste
Lokalavisen Aarhus Midt
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Midt
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt