Foto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ung mand og kvinde sigtet for drabsforsøg: Stak, slog og sparkede 27-årig til fest

27-årig mand er uden for livsfare efter drabeligt overfald

Fredag eftermiddag bliver en 21-årig mand og en 17-årig kvinde fremstillet i grundlovsforhør.

Begge er sigtet for forsøg på manddrab - subsidiært kvalificeret vold - mod en 27-årig mand. 

Ifølge Østjyllands Politi overfaldt de den 27-årige torsdag klokken 17.48 på en adresse på Nørre Allé i Aarhus C

Manden blev stukket med kniv i ryggen og slået og sparket flere gange i hovedet, på kroppen og på benene.

Han blev kørt til behandling på skadestuen, men har ikke været i livsfare.

De tre personer kender hinanden i forvejen og deltog i en fest sammen på adressen, da de kom op at skændes, hvilket udviklede sig til slag, spark og knivstik. 

Politiet oplyser, at der vil blive anmodet om dørlukning i sagen.

dp

Publiceret: 16. Juni 2017 11:28
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere