Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Uheld i nat: To unge på cykel uden lys kørt ned af bil

De to unge kørte mod færdselsretningen

En mand på 20 år blev i nat kørt til behandling på skadestuen i Aarhus efter et færdselsuheld. 

Uheldet skete i nat klokken 04.04 på Frederiks Allé i T-krydset ved Banegårdsgade i Aarhus.

Her kom den 20-årige og en anden 20-årig mand kørende på cykel. Den ene sad bagpå cyklen, og de kørte mod færdselsretningen og uden lys på.

LÆS OGSÅ: 15-årig dreng truet af mand med kniv og skudsikker vest

I samme øjeblik kom en 67-årig mand kørende i bil på Frederiks Allé i retning ind mod centrum. Han kørte i svingbanen ind til Banegårdsgade og påkørte her de to mænd på cykel, der altså kørte mod færdselsretningen.

Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport. Det fremgår ikke, om det var den unge mand, der kørte eller sag bagpå cyklen, som blev kørt til behandling på skadestuen.

jr

 

Publiceret: 02. December 2017 11:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt