Skudhul minder Forældreskolen om sin historie
En af de første årgange fra Forældreskolen, da den kom til Marselis Boulevard. Her var der hovedindgang ud mod Marselis Boulevard, og det var herfra, der blev skudt under anden verdenskrig. I dag er hovedindgangen væk fra boulevarden. Arkivfoto: Forældreskolen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

TV: Skudhul minder Forældreskolen om sin historie

Den private Forældreskolen i Aarhus fylder 150 år til december

Gamle dyder, en bunke traditioner, et betydningsfuldt lindetræ og et skudhul fra anden verdenskrig i trappen er med til at indramme Forældreskolens mangeårige historie. Faktisk rækker skolens fortællinger og minder 150 år tilbage - skolen åbnede 1. december 1867 - dog i Mejlgade. Sidenhen er skolen flyttet nogle gange, indtil den i 1935 rykkede ind på Marselis Boulevard.

“Skolen startede som en ren drengeskole med 17 elever. De første piger blev optaget i 1929, men i dag har vi et princip om, at vi optager lige mange piger og drenge,” fortæller Rikke Christensen, der er i gang med sit tredje skoleår som skoleleder.

Det var den unge fyr, P.M. Albeck fra Sydschleswig, der fik lyst til at lave en skole i Aarhus, og ret hurtigt blev P.M. Albecks Pogeskole til en forberedelsesanstalt til Katedralskolen i byen.

“Der er selvfølgelig mange ting, der har forandret sig siden dengang, men vi er sådan set stadig en forberedelsesinstitution, og vi lægger stor vægt på den boglige faglighed og har et mål om, at alle vores unge skal videre i uddannelsessystemet,” lyder det fra skolelederen.

Holder fast i traditioner

Hun holder fast i mange af de gamle traditioner, som hun kan spore tilbage, fra før skolen flyttede til Marselis Boulevard. Blandt andet har det gamle lindetræ i skolegården en helt særlig betydning.

“Jeg kan se i historiebøgerne fra skolen, at lindetræets udspring er blevet fejret siden før 1935, altså også på tidligere matrikler. I sin tid foregik det ved, at skolelederen holdt en tale, og eleverne fik en negerbolle, ja det hed de jo den gang. I dag er flødebollerne dog byttet ud med Hjem Is, som kommer og ringer med klokken og serverer is til alle på skolen,” siger Rikke Christensen.

Skoleleder Rikke Christensen står og kigger på nogle gamle klassebilleder, der hænger på væggen. Hun har valgt at holde fast i skolens mange traditioner, blandt andet den årlige indmarch med afgangseleverne til årets dimension. Her er alle elever på skolen, forældre og tidligere elever med. Foto: Mike Madsen
Skoleleder Rikke Christensen står og kigger på nogle gamle klassebilleder, der hænger på væggen. Hun har valgt at holde fast i skolens mange traditioner, blandt andet den årlige indmarch med afgangseleverne til årets dimension. Her er alle elever på skolen, forældre og tidligere elever med. Foto: Mike Madsen

Skudhul fra krigen

Foruden fejringen af lindetræet er der flere andre historiske kendtegn på skolen.

Blandt andet er der på et trappetrin ved den tidligere hovedindgang et skudhul.

“Det stammer fra anden verdenskrig. Det var tyskerne, der skød, og det var et uheld. Der var ingen, der blev ramt, men det røg lige ind gennem døren og skød hul i en af fliserne, og i dag bruger vi det i historieundervisningen,” siger Rikke Christensen.

Hun fortæller, at den daværende skolebestyrer, det der i dag hedder skoleleder, var aktiv i modstandsbevægelsen, og han måtte en gang flygte fra skolen, fordi han var nervøs for, at tyskerne ville komme.

En tidligere skoleleder og hans frue har stiftet legater på skolen. Det ene går til en 5. klasses elev, der har ydet en særlig indsats i dansk, mens det andet går til den bedste kammerat fra 9. klasse. Med begge legater følger der en pengesum. Dette billede er fra 1929. Arkivfoto: Forældreskolen
En tidligere skoleleder og hans frue har stiftet legater på skolen. Det ene går til en 5. klasses elev, der har ydet en særlig indsats i dansk, mens det andet går til den bedste kammerat fra 9. klasse. Med begge legater følger der en pengesum. Dette billede er fra 1929. Arkivfoto: Forældreskolen

Historie blandt eleverne

Det er ikke kun skolen, der indeholder historiske perspektiver. Også blandt eleverne er der traditioner. Det er nemlig meget ofte, at familier i flere generationer har haft børn på skolen.

“Vi er en generationsskole, og jeg hilser tit på bedsteforældre, hvis børnebørn går her nu,” siger Rikke Christensen.

Børnene har ofte været skrevet op i mange år, og det er som udgangspunkt ancienniteten, der afgør, om man kommer ind på Forældreskolen eller ej.

Til og med 6. klasse er der to spor, og i 7. klasse er der tre spor, mens der i 8. er fire spor.

“For at være her kræver det, at man gerne vil undervisningen. Børnene skal arbejde seriøst med skolearbejdet. De behøver ikke være hammer-dygtige, men de skal have lyst og engagement, og vi holder altid samtaler med eleverne og deres forældre, inden barnet starter her på stedet,” oplyser Rikke Christensen og fortsætter:

“Der er en fasthed omkring børnene - en kærlig og fast hånd har kendetegnet stedet i alle 150 - dog mere fast tidligere end i dag.”

Udover de mange familier, hvor flere generationer har gået på skolen, er der også flere kendisser, der har lært om regnestykker, stavning og anden verdenskrig. Her er en af dem skuespilleren Nils Olsen.

“Han måtte ikke være med i skolens musical, fordi hans stemme var for lys,” siger skolelederen med et grin.

Publiceret: 06. November 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere