Foto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

To morgenfulde mænd anholdt ved Godsbanen: Råbte 'Fuck you' til ordensmagten

Fulderikker ville ikke forlade området, selvom de blev bedt om det af politiet

Søndag klokken 8 - morgenen efter gadefesten Aarhus Volume på Godsbanen -  blev to mænd på 31 og 22 år anholdt på Skovgaardsgade ved Godsbanen i Aarhus.

En patrulje kom til stedet lidt før klokken 8.00, da der var kommet en anmeldelse om, at to grupper var ved at komme op at slås med hinanden. Patruljen traf to fulde, højrystede mænd, der noget modvilligt gav deres navn og personnummer.

Betjentene bad dem om at forlade stedet, da der var risiko for, at de kom i slagsmål med nogle andre personer på stedet. Mændene gik, men da patruljen vendte tilbage kort efter, var duoen tilbage igen.

De fortalte, at de ledte efter den enes skosål, som han havde tabt. Da politiet igen bad dem forlade stedet, blev de to mænd hidsige og råbte 'Fuck you' og andre skældsord mod patruljen.

De blev derfor anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

dp

Publiceret: 19. Juni 2017 11:10
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Midt
Seneste
Lokalavisen Aarhus Midt
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Midt
112