Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stjal gravemaskine og kørte galt på vej over åen: Tre hollændere fældet af Snapchat

Natten til onsdag blev en gravemaskine stjålet af tre unge mænd fra Holland

Tre hollandske mænd i alderen 23-25 år havde en festlig onsdag nat i det aarhusianske. Natten endte dog brat med anholdelse og sigtelse for tyveri af en gravemaskine.

Maskinen stjal de klokken 02.13 fra en byggeplads ved Thorvaldsensgade/Silkeborgvej. Herfra kørte de den over åen via en træbro på Brabrandstien, og senere kørte de mod en anden træbro og standsede.

Hollænderne forlod maskinen, men kort derfra ved Ceres-krydset blev de mødt af en politipatrulje.

Mændene nægtede kendskab til den stjålne gravemaskine, men da betjentene gennemgik deres telefoner, klappede fælden.

Her kunne det nemlig ses, at de unge mænd havde dokumenteret hele affæren med videoer på Snapchat.

dp

Publiceret: 02. August 2017 12:21
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Midt
Seneste
Lokalavisen Aarhus Midt
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Midt
112