Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt på Klostertorv: Ginbar og ginhandel med tapas fra Grand Fromage åbner i morgen

Af Jan L. Pedersen, Aarhus Update
Two Socks Aarhus
Adresse:
Klostertorvet 4, 8000 Aarhus C

 

Åbningstider:
Mandag til onsdag fra 12.00 til 22.00
Torsdag fra 12.00 til 24.00
Fredag og lørdag fra 12.00 til 02.00

 

Klostertorv er et hyggeligt sted. En ny spiller er kommet på banen. Navnet er Two Socks Aarhus. De åbner i morgen, og har i den grad noget at byde på. Lokalerne, hvor Two Socks Aarhus åbner, er der, hvor D'vinos var før. D'vinos lukkede over natten, og ejerne var pist væk. Men deres gamle lokaler er rigtig fede, og de nye ejere har ombygget og renoveret dem. Resultatet er, at de er blevet ret lækre. God og rustik stil med masser af atomsfære. Se bare på billederne.

Frem i første række

Two Socks Aarhus var før i en baggård i Guldsmedgade. Derinde hvor Sigfred havde sin kaffebar, og senere Feinschmecker Café. Men nu er de flyttet frem i første række. Meningen er, at stedet skal være afslappet. Fokus er gin i alle mulige afskygninger. Der er mere end 50 forskellige gin på kortet. Udvalget af tonic er også pænt stort. Du kan drikke dine gin hos Two Socks, eller købe hele flasker gin og tonic med hjem. For Two Socks Aarhus er også en ginforretning. Når du køber gin med hjem, så er det til høkerpriser. Priserne hos Two Socks Aarhus er fra 75 kroner og opefter for en gin og tonic. Det skal lige siges, at der er 5 cl. gin i.

Tapasbræt til 100 kroner

En af de forretninger, som lavede tapas før begrebet blev kendt i Aarhus, var Grand Fromage i Guldsmedgade. De har et af de største osteudvalg i Danmark og har charcuterie fra øverste hylde. Two Socks Aarhus har lavet et samarbejde med Grand Fromage, som står for tapasdelen. Det er sket i den erkendelse, at Grand Fromage laver en omgang tapas, som man skal lede længe efter. Mandag til onsdag koster en omgang tapas 100 kroner, og resten af ugen koster det 150 kroner.

En kop kaffe er der også

Nu er det jo en ginbar, og der er ikke vin. Sådan er det. Men der forskellige typer kaffe, som både kan drikkes hos Two Socks Aarhus, eller som to go. Kaffebønnerne er fra Sigfreds Kaffefabrik. Så hvis du er til kaffe og tapas, er det en mulighed her. Der er også forskellige typer limonader og andre læskedrikke.

Two Socks Aarhus åbner officielt op i morgen, fredag 6. oktober.

 

Publiceret: 05. Oktober 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Midt
Seneste
Lokalavisen Aarhus Midt
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Midt
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt