Henriette Valdgaard Rasmussen (tv.) og Lise Marie Hedemann Møller står bag den nye butik.
Henriette Valdgaard Rasmussen (tv.) og Lise Marie Hedemann Møller står bag den nye butik.
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny retrobutik åbner i Jægergårdsgade

Genbrugsnørder og interiørfreaks inviteres til åbningsreception

Lørdag klokken 10 åbnes dørene til Aarhus nyeste skud på retro-stammen.

Retro- og interiørbutikken Fleabies slå dørene op på hjørnet af Jægergårdsgade og Frederiks Allé. Butikken ligger i kælderen i samme bygning, der tidligere husede værestedet Det Blå Sted.

Fleabies er en term, de to ejere selv har fundet på. En Fleabie er en person, der er vild med retro og genbrug, og som ikke går af vejen for et godt fund på et loppemarked, skriver ejerne i en pressemeddelelse.

”Vi køber og sælger ting, som, vi selv synes, er fede og unikke. Derfor er der også nogle enkelte nye ting i vores sortiment, blandt andet tøj og kunst. Vi ønsker nemlig, at starte forskellige samarbejder med andre iværksættere, kunsthåndværkere og folk der upcycler," siger medejer Henriette Valdgaard Rasmussen, som er glad for, at Fleabies kan åbne i Jægergårdsgade.

"Gaden bugner i forvejen af specialforretninger, og vi glæder os helt vildt til at blive en del af butiksmiljøet i en af Aarhus' hyggeligste gader. Vi har længe gået med tanken om at starte vores eget firma – og da muligheden bød sig for en så central placering, kunne vi simpelthen ikke modstå fristelsen."

Sommeren over har Fleabies haft til huse hos gårdbutikken 'Fru Møllers Mølleri', der ligger uden for Odder.

”Det har været så hyggeligt at have pop-up butik ude på landet, men vi føler, at vores koncept passer bedre inde i byen, hvor retrobølgen har mere fat. Vi håber, at der er mange aarhusianere, der kan se idéen i at tænke på brugtvarer i stedet for bare at købe nyt," siger den anden ejer af Fleabies, Lise Marie Hedemann Møller.

Åbningsreceptionen starter klokken 10 på lørdag, hvor der vil være musik, pindemadder og lidt godt til ganen til de fremmødte.

dp

Publiceret: 05. September 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt