Spiselauget ved Godsbanen. Foto: Aarhus Update
Spiselauget ved Godsbanen. Foto: Aarhus Update
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Madanmeldelse: Spiselauget: Et cool fristed i (stor)byen

Af Anders Møhlenberg, Aarhus Update
Spiselauget, Godsbanen

Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Den stod på brunch denne lørdag morgen, og valget faldt på Spiselauget på Godsbanen. Jeg synes, Godsbanen er et overset sted, som fortjener mere omtale, og derfor var dagens valg et af de nemme.

Vi slentrer ind ad indgangen fra Congress Center siden, og det minder mig mest af alt om de gange, jeg har været på vej ind på Christiania. Ved første øjekast ligner det et fristed. Et sted, midt i Aarhus, hvor der er plads til alle og plads til at udfolde den kreative side. Vi går ind på Godsbanen og sætter os ved det foreviste bord.

Spiselauget er et råt og åbent miljø.

Ingen appelsinjuice i dag

Udover alle de andre indtryk Godsbanen kunne byde på denne lørdag, var det nu engang brunchen på Spiselauget, vi var kommet for.

Brunchen til 135 kroner er uden drikkevarer, som skal købes ved siden af. Jeg går i baren for at bestille kaffe og juice, og her møder jeg dagens første ‘øv'. Der står et stort skilt på disken, hvorpå der reklameres for friskpresset appelsinjuice, både i lille eller stort glas.

LÆS OGSÅ: Casablanca crunch - value for money

Jeg bestiller to store glas og får til min overraskelse at vide, at de desværre ikke har mere. Det er en ommer! Men jeg vælger et par Naturfrisk juice i stedet. Et fint alternativ, men ikke friskpresset.

Spiselauget. Foto: Aarhus Update
Spiselauget. Foto: Aarhus Update

En af de rigtig gode omgange med brunch

Vi går i buffeten og fylder på tallerknerne. Der er et godt varieret udvalg. Brødet er friskbagt og især rugbrødet er virkelig lækkert og stadig lunt. Bollerne, som findes i to varianter, er sprøde og tilpas svampede. De er tilpas små, så de indbyder til, at man kan komme nærmest hele vejen rundt på buffeten og have plads til at smage det meste pålæg.

LÆS OGSÅ: Verdensklasse Köd

Udvalget byder på forskellige spegepølser, nutella, ost, fisk og varm postej - det meste af det man ‘forventer' ved en brunch buffet. Spiselauget går op i økologi, og forsøger så vidt muligt at holde det økologisk, hvilket kun gør det ekstra lækkert. I stedet for scramble eggs, serverer de blødkogte æg og en tærte, med masser af æg og grøntsager. Tærten er lidt smagsneutral, men tager dermed ikke for meget fokus fra de krydrede chorizo pølser og ovnbagte kartofler.

Varm leverpostej med ristede champignon og bacon blev også fyldt på tallerknen. For mig en skøn ting på brunchbordet. Frugten var friskskåret, som den skal være og ostene økologiske. Dejligt!

Brunch. Foto: Aarhus Update
Brunch. Foto: Aarhus Update

Det her er godt

Dagens bedste oplevelser, ud over rugbrødet, var uden tvivl de to slags yoghurt toppet med honningristet müsli og friskskåret frugt. Müslien var smagfuld og havde en let sødme fra honningen, som fungerede fortræffeligt i yoghurten.

Laksemoussen var udover mayo og creme fraiche rørt med dild, kørvel og kapers. En rigtig lækkerbisken! Det fungerede super godt med især krydderurterne og kapers i moussen. Disse to ingredienser giver både kant og friskhed, som klæder den rigtig godt.

God kvalitet. Foto: Aarhus Update
God kvalitet. Foto: Aarhus Update

Skal du spise brunch på Spiselauget?

Ja, det skal du!

Primært fordi det er god brunch til prisen, og fordi Godsbanen er en oplevelse i sig selv! Brunchen på Spiselauget er rigtig fin, især til prisen. Den koster 135 kroner og halv pris for børn under 11 år. Prisen er dog uden drikkevarer, men helt igennem fair.

Alle os med mindre børn kender til, at det langt fra er sikkert, at de hverken spiser for 200 eller 150 kroner på en brunch, og netop derfor er det genialt med halv pris for børn under 11 år på Spiselauget.

Der er et godt hjemmelavet og økologisk udvalg at vælge mellem på buffeten. Laksemoussen, brødet og yoghurt+müsli tog kegler denne lørdag. Til trods for den manglende friskpressede appelsinjuice, så manglede der ingenting, og det, der var, smagte godt.

LÆS OGSÅ: Kan man tale om klassisk søndagsbrunch?

Så gør jer selv den tjeneste, at besøge Godsbanen og i samme ombæring slå et smut forbi Spiselauget for at fuldende oplevelsen og indtrykkene på Godsbanen.

En tallerken med brunch. Foto: Aarhus Update
En tallerken med brunch. Foto: Aarhus Update
Frisk frugt. Foto: Aarhus Update
Frisk frugt. Foto: Aarhus Update
Grøntsagstærte. Foto: Aarhus Update
Grøntsagstærte. Foto: Aarhus Update
Det lune. Foto: Aarhus Update
Det lune. Foto: Aarhus Update
Lidt at drikke. Foto: Aarhus Update
Lidt at drikke. Foto: Aarhus Update

Publiceret: 11. November 2017 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere