Foto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kom og løft EM pokalen på rådhuset

25-året for den største triumf i dansk fodbolds historie markeres med stor udstilling på Aarhus Rådhus

Fra 9. juni kan du helt selv opleve, hvordan det er at løfte et EM-trofæ.

På Aarhus Rådhus bliver 25-året for den danske EM-triumf i 1992 markeret med en udstilling, som Danmarks Fodboldmuseum står bag.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) åbner ved en reception fredag den 9. juni klokken 13.00, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

"Triumfen i 1992 står for mange som en fantastisk, national begivenhed – selv i dag 25 år efter. Det er naturligvis værd at fejre, og jeg er glad for og stolt over, at vi har mulighed for at udstille så mange enestående effekter på Aarhus Rådhus. Danmarks Fodboldmuseum fortjener stor ros for et flot initiativ,” siger borgmesteren.

Udstillingen byder på billeder, tekster, trøjer, klenodier, bøger, kunst og videoer relateret til de eventyrlige dage i juni 1992, der kulminerende med sejren på 2-0 over Tyskland i finalen på Nya Ullevi i Göteborg.

Desuden har UEFA udlånt EM-trofæet, som den danske anfører Lars Olsen modtog. Det bliver aldrig overrakt igen, eftersom UEFA lancerede en ny pokal før Europamesterskabet i 2008.

”Det er naturligt at lave en udstilling, som markerer 25-året for den største triumf i dansk fodbolds historie. Og lige så naturligt er det at holde den i Aarhus, dels er byen europæisk kulturhovedstad i 2017, dels skal vort museum ligge i Aarhus," siger formand for Danmarks Fodboldmuseum, Frits Ahlstrøm og tilføjer:

”Hvis vi glemmer fortiden, er der ingen fremtid. Vi har en forpligtelse til også at værne om succesen i 1992 som en del af dansk fodbolds kulturarv. Samtidigt er det en glæde at kunne give alle danskere mulighed for at genopleve den præstation, der var med til at samle nationen og skabe den største folkefest i Danmark siden befrielsen i maj 1945,” siger Frits Ahlstrøm.

Der er gratis adgang til udstillingen, som kan ses i rådhusets åbningstid alle hverdage og lørdage.

Det er muligt at blive fotograferet med EM-trofæet fra 1992 på disse tidspunkter:

Fredag 9. juni: 15:00 – 17:00

Lørdag 10. juni: 12:00 – 14:00

Søndag 11. juni: Lukket

Mandag 12. juni – Fredag 16. juni: 15:00 – 17:00

Lørdag 17. juni: 12:00 – 14:00

Søndag 18. juni: Lukket

Mandag 19. juni – Torsdag 21. juni: 15:00 – 17:00

Fredag 23. juni: 14.00-16.00

Publiceret: 06. Juni 2017 11:43

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Midt
Seneste
Lokalavisen Aarhus Midt
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Midt
112