Karin Salling åbner ny føtex i Ceres Byen
Det var stadig mørkt, da den nye føtex i Ceres Byen åbnede torsdag morgen i sidste uge.
Foto: Jeppe Rafn
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Karin Salling åbnede Føtex-butik nummer 100

Herman Sallings enke klippede snoren til den nye føtex i Ceres Byen i Aarhus, der er butik nummer 100 i Danmark

Torsdag i sidste uge åbnede føtex sin butik nummer 100 i Danmark. Karin Salling var i dagens anledning inviteret som æresgæst og fik æren af at klippe snoren til butik nummer 100, der ligger på Ceres Alle i den nye bydel Ceres Byen.

“I dag er en meget, meget stor dag for Føtex og også en meget speciel dag for mig. Min mand åbnede den første føtex i Guldsmedgade, som var en af de første butikker, hvor man både kunne købe fødevarer og tekstiler, deraf navnet fø-tex. Jeg håber, I alle bliver rigtig glade for denne butik, og hermed erklærer jeg Føtex nummer 100 for åben,” sagde Karin Salling og klippede den røde snor.

Den første føtex i Guldsmedgade i Aarhus blev åbnet i 1960 af købmand Herman Salling.

I dag findes føtex over hele landet, men Dansk Supermarked, der ejer føtex, Netto og Bilka, har stadig hovedkvarter i Aarhus, så placeringen af butik nummer 100 i netop Aarhus er noget særligt.

“Det var helt fantastisk og en drøm for min mand, der gik i opfyldelse dengang,” fortæller Karin Salling.

Arkivfoto af købmand Herman Salling (1919-2006), der grundlagde føtex.
Arkivfoto af købmand Herman Salling (1919-2006), der grundlagde føtex.

Primært fødevarer

Den nye butik er en føtex food. Det vil sige, at butikken næsten udelukkende har fødevarer på hylderne og kun de mest basale nonfood varer.

“Det er en lille butik på små 600 kvadratmeter med masser af convenience og en stor øl- og vinafdeling. Det er et meget ungt miljø hernede med uddannelsesinstitutioner og cirka 1100 nye lejligheder, og butikken afspejler kunderne, der kommer her,” fortæller butikschef Jimmi Andresen.

Butikken i Ceres Byen har åbent alle dage klokken 7-22.

Sådan så der ud, da føtex i 1960 åbnede sin første butik i Guldsmedgade i Aarhus. Dengang var det nyt, at man kunne købe mad og tøj i samme butik.
Sådan så der ud, da føtex i 1960 åbnede sin første butik i Guldsmedgade i Aarhus. Dengang var det nyt, at man kunne købe mad og tøj i samme butik.

Publiceret: 07. November 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere