Borgmester Jacob Bundsgaard (S) på besøg hos DEFCO.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) på besøg hos DEFCO.
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fremtid på plads: Pålægsfabrik med 175 ansatte rykker til Viby

Den aarhusianske fødevarevirksomhed DEFCO åbner produktion i nyt domicil i Viby

Siden DEFCO sidste år indgik aftale om salg af pålægsfabrikkens bygninger på Helsingforsgade i Katrinebjergområdet har der været uvished om, hvor fabrikken skulle flyttes hen, og man ville blive i Aarhus Kommune med sine 175 medarbejdere.

Nu er virksomhedens tilstedeværelse dog sikret, da DEFCO har købt nye bygninger på Gunnar Clausens Vej i Viby, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: 115 nye ungdomsboliger på Katrinebjerg

Området på Katrinebjerg er under udvikling med forslag til en ny lokalplan, hvorfor DEFCO har solgt fabrikken, der blev skab tpå Helsingforsgade tilbage i 1982.

Etablering og ombygning af den nye fødevarefabrik påbegyndes i marts 2018, og den endelige flytning og opstart vil ske senest december 2019.

”Jeg er rigtig glad for, at aftalen om den fremtidige produktion i Viby nu er faldet på plads og kan meldes ud. Det skaber vished om virksomhedens fremtid i forhold til vores medarbejdere, kunder og leverandører. Det er meget tilfredsstillende at vide, at DEFCO fortsætter i Danmark og ikke mindst i Aarhus, hvor produktion er forgået i mere end 35 år. Vi takker for den opbakning, som vi har fået i alle årene og glæder os til at byde velkommen i Viby,” siger medejer og direktør i DEFCO, Mikkel Czaja.

LÆS OGSÅ: Første kig på midtbyens nye kollegie

Siden 2012 har der været en tæt dialog mellem DEFCO og Aarhus Kommune om at finde den rette placering for fremtiden.

”Det er en fantastisk nyhed, at der nu er skabt vished for, at DEFCO fortsætter i Viby fra 2019. Jeg glæder mig over, at de fælles bestræbelser er lykkedes, så DEFCO fortsat kan stå som en stor Aarhus-virksomhed med gode arbejdspladser,” siger borgmester Jacob Bundsgaard (S). 

DEFCO's nuværende produktionsareal er cirka 7.000 kvadratmeter. Det stiger til over 14.000 i Viby. Det samlede fabriksareal inklusiv administration stiger fra 9.000 kvadratmeter til ca. 19.000.

dp

Visualisering af DEFCO's nye bygninger i Viby.
Visualisering af DEFCO's nye bygninger i Viby.

Publiceret: 05. December 2017 10:35

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt