Illustration: Aarhus Kommune
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fra gammelt industrikvarter til urbant erhvervsområde: Plan for Sydhavnskvarteret klar

Sydhavnskvarteret skal sprudle af byliv og huse 6.500 arbejdspladser

Et moderne erhvervsøkosystem med masser af arbejdspladser, spændende byliv og plads til socialt udsatte.

Aarhus Kommune har store visioner for fremtidens Sydhavnskvarter, og Magistraten behandlede mandag forslaget til en udviklingsplan af området, oplyser kommunen i en pressemeddelelse    

”Sydhavnskvarteret har et meget spændende kulturmiljø og en helt særlig karakter, som vi gerne vil bevare og bygge videre på. Vi skal skabe et lidt råt område med en variation af store virksomheder og små iværksættere, rum for socialt udsatte og med byrum, der kan tiltrække besøgende og sikre et aktivt byliv hele året rundt,” siger Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø, som glæder sig til at komme i gang med de spændende planer.  

LÆS OGSÅ: Seks forslag er blevet til to: Sådan kan fremtidens Kulkranspor komme til at se ud

Udviklingsplanen er en viderebearbejdning og gentænkning af Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra 2003 og skal bane vejen for et nyt erhvervskvarter med op mod 6.500 arbejdspladser.   

Ambitionen er, at Sydhavnskvarteret også skal være en levende bydel med et aktivt byliv, og derfor udpeger forslaget til udviklingsplanen otte delstrategier om blandt andet socialt udsatte, kunst og kulturproduktion samt bevægelse, der skal kendetegne udviklingen af området.

Samtidig skal der nedsættes en bydelsforening, som har som hovedformål at skabe aktiviteter og byliv i overensstemmelse med de politiske visioner og ønsker.   

I udviklingsplanen bliver der udpeget en række åbningstræk, der skal sætte udviklingen af området i gang. Det gælder blandt andet omdannelsen af  det gamle kulkranspor til en aarhusiansk highline, der skal skabe forbindelse mellem Sydhavnskvarteret og Frederiks Plads.   

LÆS OGSÅ: Rådmand vil flytte REUSE til Sydhavnen

Magistraten behandlede også et forslag, der giver genbrugscenteret REUSE en ny permanent placering i den gamle staldbygning ved slagteriet i Sydhavnskvarteret.  

Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret bliver efter planen behandlet på byrådsmødet den 13. december, hvorefter den skal i offentlig høring. 

Aarhus Kommune vil i løbet af december fremlægge planen på et åbent borgermøde.

dp

Publiceret: 05. December 2017 06:35

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt