Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fem personer anholdt: Sad og fordelte tyvekoster mellem sig på Godsbanen

Tyvene havde netop begået indbrud i Museumsgade

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag to personer på 20 og 23 år i grundlovsforhør. De er sigtet for indbrud på Museumsgade i Aarhus mandag aften.

En borger så i klokken 20.19 mandag aften de to personer sidde ved Godsbanen og tømme flere tasker og fordele noget imellem sig sammen med tre andre. Borgeren kontaktede politiet, og der blev sendt en patrulje til stedet.

Patruljen fandt de fem personer siddende under et halvtag og undersøgte de tasker og kufferter, personerne sad med. Der blev fundet fundet computere, smykker og to id-kort, som patruljen formodede stammede fra indbrud. 

Alle fem personer blev derfor anholdt og sigtet for indbrud og efterfølgende visiteret. I den forbindelse blev flere af dem blandt andet fundet i besiddelse af euforiserende stoffer, og den 20-årige var også i besiddelse af en del kontanter i udenlandsk valuta. 

Politiet tog herefter kontakt til de to personer, der var ejer af de fundne ID-kort. De kunne oplyse, at de kort forinden havde haft indbrud i deres lejlighed på Museumsgade, hvor stort set alle kosterne stammede fra - herunder kontanterne og det tøj, de anholdte havde på. Alle kosterne blev leveret tilbage til de forurettede.

Alle fem personer er sigtet for indbrud, men der er kun grundlag for at fremstille to af dem i grundlovsforhør. De øvrige tre er løsladt igen.

dp

Publiceret: 13. Juni 2017 11:05
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt