“Cyklismen er én af de største mobilitetsproblemer, vi som by står over for,” siger Pablo Celis.
“Cyklismen er én af de største mobilitetsproblemer, vi som by står over for,” siger Pablo Celis.
Foto: Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Cykel-boom i Aarhus: "Det er en af byens største udfordringer"

Det skal være nemmere og sikre at være cyklist i Aarhus, mens parkeringmulighederne også skal forbedres

Af Martin Jørgensen

Aarhus er i en situation, hvor antallet af cyklister er eksploderet de sidste fem år med 20 procent flere tohjulede på gaderne i Aarhus indre by.

Den store stigning er noget, man i mobilitetsplanen gør sig store tanker om, hvordan man skal forholde sig til. Her arbejdes der på at give cykeloplevelsen i Aarhus et løft.

“Det er én af de største mobilitetsudfordringer, som vi står over for som by. Antallet af cyklister er simpelthen vokset for hurtigt. Det kan man bare aflæse på antallet af parkerede cykler i byen,” siger Pablo Celis, der er projektleder på Aarhus Cykelby og ansvarlig for den del af mobilitetsplanen, der omhandler cyklisme.

Knaphedskonsekvenser

Byen vokser, og det samme gør cykel- og biltrafikken. Det giver lige pludselig et endnu større problem for trafikken, som kan ikke klare den store, forhøjede kapacitet af cyklister og bilister. Det skal der gøres noget ved.

“Vi har behov for nogle ordentlige cykelfaciliteter, der gør det mere sikkert og nemmere at vælge cyklen. Det er især på Nørregade, Nørre Alle, Vesterbrogade, Banegårdspladsen, Rådhuspladsen, Søndergade og Alléringen, hvor det skal gøres mere tilgængeligt for cyklister,” siger Pablo Celis, som samtidig slår fast, at der skal postes store investeringer i disse cykelmobilitetsprojekter for, at de skal kunne blive en realitet.

Problemerne med at kunne rumme alle dise trafikanter i Aarhus ses eksempelvis ved de mange ulykker, som sker inden for ringvejen, fortæller Pablo Celis.

“Det er især, når trafikanter kommer i høj fart ned ad Ringgaden, at der sker mange højresvingsulykker - ulykker, som skyldes aggressiv trafikantadfærd,” siger Pablo Celis, der dog samtidig tilføjer, at den store stigning i antallet af cyklister i Aarhus ikke har medført flere uheld. Tværtimod.

“Antallet af ulykker er faldende, men der er stadig alt for mange,” siger Pablo Celis, som fremhæver krydsjusteringer, signalanlæg og nye udforminger af cykelstianlæg op til kryds og igennem kryds, som værende forhold, der fremadrettet skal prioriteres i arbejdet mod at forhindre ulykker.

“Cykelparkering er en kæmpe udfordring i Aarhus. Cyklerne står hulter til bulter, og det er noget, som vi bliver nødt til at kigge på,” siger projektlederen.

Lige nu arbejdes der på at finde frem til ejendomme til cykelparkeringshuse, men man ved endnu ikke hvor og hvornår, projektet skal søsættes.

Én ting er dog sikkert. Det skal placeres så centralt som overhovedet muligt. Derudover vil udvalgte, brede veje blive indsnævret for på den måde at skabe plads til nye parkeringsmuligheder. Det er dog en dyr løsning og en langsigtet plan.

“Hvis cykelhandlingsplanen bliver vedtaget omkring årsskiftet, følger der penge med, som skal bruges på en udmøntningsplan. Den skal så godkendes i foråret 2018, og herefter vil de første projekter sættes i gang i sommeren eller efteråret 2018,” siger Pablo Celis, der fortæller, at indsatsområderne især er Åboulevarden, Banegårdspladsen og Strøget.

Aarhus-cyklist i fremtiden

Fremover skal det være lettere at færdes på cykel i hele indre Aarhus. I dag er der mange steder, hvor man skal passe på, fordi cyklismen ikke er prioriteret i måden hvorpå, man har valgt at opbygge vejene.

Det giver en masse udfordringer.

“Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det koster penge og tager lang tid, men det skal gerne blive nemmere og mere intuitivt. Vi skal arbejde på at gøre cyklen til den nemmeste transportform,” siger Pablo Celis og fortsætter: “Jo flere vi får på cykel, jo flere biler får vi væk fra vejen. På den måde øger vi mobiliteten for dem, der bliver nødt til at tage bilen til og fra Aarhus.”

Som noget nyt vil man forsøge sig med et nyt farve-forsøg i Aarhus, der er inspireret fra Holland, vis cykelstier er malet røde for at undgå forvirring om, hvor man må køre som cyklist.

Det vil man også forsøge sig med i Aarhus, dog med en mere afdæmpet sandfarve, hvor cykelstierne på Vesterbrogade kommer til at opleve cykelstier med en anden farvenuance.

“Det er et forsøg, der forhåbentligt bliver sat i værk inden årsskiftet, hvis alt går godt. Vi håber og tror på, at det kan være med til at give større autoritet til cyklister, som nemmere kan finde ud af, hvor de må køre. Omvendt bliver vejen også indsnævret rent visuelt, og det er med til at give en hastighedsændring og dermed en mere sikker trafik.”

Publiceret: 12. September 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus Midt
Seneste
Lokalavisen Aarhus Midt
Mest læste
Lokalavisen Aarhus Midt
112