Jacob Bundsgaard begyndte dagens byrådsmøde i en stol på sidelinjen, mens byrådets længst siddende medlem Ango Winther, tog ordet.
Jacob Bundsgaard begyndte dagens byrådsmøde i en stol på sidelinjen, mens byrådets længst siddende medlem Ango Winther, tog ordet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bundsgaard: Aarhus er vokset betydeligt både i størrelse og betydning

Borgmesteren glæder sig 'afsindigt' til de næste fire år i byrådet

"Aarhus er en by med momentum, som er vokset betydeligt både i størrelse og betydning."

Janteloven var svær at få øje på, da Jacob Bundsgaard her til aften officielt blev udnævnt som byens borgmester i de næste fire år og holdt sin åbningstale til det nye byråd, der var samlet til konstituerende byrådsmøde.

LÆS OGSÅ: Bundsgaard fortsætter som borgmester i Aarhus

Det med størrelsen kunne Bundsgaard nemt dokumentere. I 2008 rundede Aarhus borger nummer 300.000. Ni år senere er Aarhus i antal vokset med, hvad der svarer til en større dansk provinsby med 40.000 indbyggere, og har altså over 340.000 beboere.

"Mange flytter til for at opsøge de muligheder, byen tilbyder," sagde borgmesteren og nævnte det igangværende kulturår Aarhus 2017:

"Aarhus 2017 har givet vores by et løft og et kæmpe boost i branding. Der sker noget i Aarhus."

 

Ango Winther har været byrådsmedlem siden 1993 og åbnede dagens konstituerende byrådsmøde på borgmester Jacob Bundsgaards sædvanlige plads. Foto: ritzau/Benjamin Nørskov.
Ango Winther har været byrådsmedlem siden 1993 og åbnede dagens konstituerende byrådsmøde på borgmester Jacob Bundsgaards sædvanlige plads. Foto: ritzau/Benjamin Nørskov.

Jacob Bundsgaard fortsatte med at fortælle, at vi kan læse om Aarhus i internationale magasiner som Lonely Planet og National Geographic, der har Aarhus højt placeret på sin liste over verdens mest cool steder.

Aarhus har desuden fået flot omtale i nogle af verdens mest anerkendte aviser, blandt andre New York Times og Süddeutsche Zeitung.

LÆS OGSÅ: USAs største avis har været 36 timer i Aarhus

"Det er det nye byråds opgave at fortsætte det momentum, og jeg glæder mig afsindigt meget til samarbejdet i de næste fire år. Jeg er sikker på, det kommer til at gå fremragende for byen og det nye byråd."

 

Publiceret: 06. December 2017 21:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt